mandag den 7. november 2011

En sludder for en sladder

Jeg var til NY marathon i går, hvilket var en virkelig vild og syret oplevelse! Vi stod meget tæt på målfeltet og på trods af, at vi ikke kendte en sjæl, så blev vi alle sammen meget rørte - og ingen af os ved rigtig hvorfor (fniser af mig selv lige nu). Vi stod omringet af venner, familiemedlemmer eller kærester til løberne, som heppede løs, hvilket var virkelig et smukt syn.

Løberne var meget forskellige, der var selvfølgelig nogle i holdtrøjer, men også i udklædning eller med deres national flag (det var tydligt at se, at det var mennesker fra hele verden).
Men der var også de mere overraskende, jeg så flere i kørestol, som på den ene eller anden måde klarede sig gennem løbet og jeg så også en med en benprotese. I disse tilfælde klappede medløberne omkring dem af dem og fik på denne måde alle tilskuerne med på den. Jeg så endda også et par som var blevet gift i selve løbet.

Resten af dagen nød vi bare stille og roligt. Vi var på cafe, i den kendte M&M's butik, fik snakket og så akrobatik på Times Square, var ude at spise på en fin italiensk restaurant i anledningen af min hollandske venindes, Fleur, fødselsdag.

Det var en rigtig hyggelig dag, som blev afsluttet med, at jeg tjekket mit skoleskema og jeg har bestået en test vi tog i sidste uge, for at finde ud af om man er klar til at rykke et niveau op, og det er jeg! Så jeg går fra at være B2-2 til at blive B2-3, hvis I er interreseret, så tjek billedet over de forskellige niveauer nedenfor (hint: er gået fra den orange i midten til den tredje). Hvis alt går efter planen, så vil jeg ende ud med at være på hold C2-1 (den første grønne).

I dag bliver også en spændende dag. Vi skal i dag prøve, at finde ud af, hvor, hvordan og hvornår vi vil rejse i juleferien. Jeg kan afsløre, at især Miami har været på tale, men nu får vi af se.

Billederne fra i går kommer senere i dag. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar