mandag den 16. april 2012

Min tatovering



Nå nu må jeg heller lige fortælle om min tatovering..
Jeg er virkelig glad og stolt af den og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg har fået den lavet! 
Jeg fik den lavet sammen med Grace, Michelle og Gildas lørdag d. 24. marts på Manhatten et sted, som hedder Smoking Tattoo. Vi fik alle sammen lavet en tatovering, alle sammen forskellige, men alle sammen meget velovervejet. Min tatovering sidder omme bag mit højre øre, hvilket gør, at den er nem at skjule, samtidig med, at det ikke er noget jeg bliver træt af, da jeg ikke kan se den uden et spejl og vigtigst af alt synes jeg, at stedet passer helt perfekt til dens betydning. Tatoveringen står for Human Rights, altså Menneskerettigheder. Noget som altid har betydet rigtig meget for mig og en passion, som kun er blevet større igennem mit ophold her i New York. Jeg har mødt så mange mennesker her, som fortjener en lang større støtte og accept i, hvordan de er, ser ud eller vælger at leve. Især har en af mine bedste venner, som jeg har fået her, givet mig et stort indtryk og inspiration i og med, at han er bøsse. En livsstil verden, selvom vi lever i år 2012, åbentbart stadig ikke kan acceptere, selvom det er en fuldkommen naturlige ting, så har han derfor rigtig svært ved at "springe ud", hvilket har rørt mig dybt. På samme måde har den åbenhed jeg har set og oplevet her i NY til alle mennesker ligegyldig hudfarve, kultur eller religion været helt fantastisk. Jeg elsker at lære og møde nye og anderledes livsstile end min egen og jeg synes, at alle, selvfølgelig inden for lovens regler, moraler osv, skal accepteres. Når det så er sagt, så skal alle mennesker også kæmpe for alting og nogle ting bør menneskeligheden selvfølgelig ikke acceptere, men jeg mener bare, at hvis du er velfortjent en accept, så skal den også gives. Der er selvfølgelig ingen, der er perfekte og det er jeg selvfølgelig heller ikke. 


Symbolet i sig selv synes jeg også er rigtig fint. Det er en dansk designer, som har lavet det. Personligt ser jeg sådan her på det: Det er et symmetrisk hjerte, som beskriver min logiske tankegang og interesser. De to øverste figurer af hjertet, hvor den ene er lysegrå og den anden er mørkegrå, forstiller jeg mig er to forskellige grupper af mennesker - det kan være farvet og hvide, det kan være to forskellige religioner, det kan være homosexuelle og hetrosexuelle - men når disse to øverste figurer (menneskegrupper) lapper over hinanden eller mødes, så er vi alle ens, hvilket den sorte og nederste del af hjertet repræsenterer. Sidst men ikke mindst, så er min tatovering formet som et hjerte, hvilket jeg elsker (haha). Kærlighed er det vigtigste her i livet. Uden den ville jeg intet være værd. Derud over, så elsker jeg, at jeg har fået den lavet sammen med mine virkelig gode venner og veninder her fra New York og i New York, hvilket betyder, at der er rigtig mange minder og følelser bag.  


Jeg håber, at det hele er kommet ud rigtigt og at der ingen misforståelser er, da jeg selvfølgelig kun mener det bedste. Dette var så historien om min tatovering :) 

1 kommentar:

  1. Wow, amazed at the story behind your tattoo! I see it as two hearts overlapping. very inspiring to know that its not just a tattoo but has a deeper meaning to it.
    thanks for dropping by my blog dear, how about following each other on GFC & Bloglovin?

    http://anmari-ish.blogspot.com

    SvarSlet